Det følgende er nogen af mine erindringer omkring DKUUG, som de er hændt over årene. Jeg har ikke forsøgt at skrive en samlet neutral fremstilling af DKUUGs historie, det ville have krævet en del yderligere research. Og det ville jo nok heller ikke have blevet så neutralt, da jeg jo igennem årene har været dybt involveret i foreningens virke og konflikter. Jeg var jo foreningens stifter i 1983 og formand frem til 1997, og derefter har jeg været en af de mere aktive medlemmer, indtil dato.
Men jeg var irriteret på at systemet ikke bare kunne udføre vilkårlige programmer inden for andre programmer, og læste så i datidens edb-tidsskrifer om UNIX. Det var især Communications of the Association for Computing Machinery (CACM) og deres tidsskrift om programmeringssprog SIGPLAN, disse tidsskrifter kom månedligt og kunne læses på biblioteket på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) og jeg bestilte dem også hjem til IBTs lille institutbibliotek. Der var en del artikler om UNIX i tidsskrifterne, og samtidigt med at det så meget elegant ud, så kunne det lave mange ting som EXEC-8 ikke kunne, og som jeg kæmpede med i mine programmer. UNIX kunne køre på minidatamaten PDP-11 som vi faktisk havde en mindre model af på IBT, og som man også havde på DIKU, hvor jeg læste datalogi. Så jeg fik den tanke at bestille det hjem til universitetet. Jeg skrev 3 breve til forskellige adresser på AT&T i USA, som havde udviklet UNIX-systemet - og der gik ca. et år før jeg havde fundet nogen der gad svare på min forespørgsel om hvordan jeg kunne få fat på det. Det var jo dagene før der var noget der hed Internet og email. Man kunne få systemet på gunstige vilkår for universitetet, det kostede 230 USD, og aftalen ville kunne gælde alle relevante maskiner på universitetet. Men man skulle skrive en slags non-disclosure aftale, programmel var dengang at regne som industrielle hemmeligheder - det var endnu ikke almindeligt at beskytte det med copyright. Men så kom der en yderligere hindring, institutbestyreren på DIKU, Peter Johansen, mente ikke instituttet kunne leve op til at alle de studerende mm skulle overholde disse non-disclosure bestemmelser, og man var iøvrigt godt tilfredse med Per Brinch Hansens ét-bruger system Solo, som man brugte på DIKUs to PDP-11-systemer. Jeg fik dog overbevist ham i at vi kunne tage det hjem, idet jeg sagde at det var til mit speciale (som ikke er skrevet endnu).
Jeg fik så systemet hjem. Det lå på et 800 BPI magnetbånd hvor bredden på båndet var 1/2 tomme og diameteren på spolen vel ca 30 cm. Der kunne ligge 45 MB på sådan et bånd. Dette må have været i slutningen af 1979 eller begyndelsen af 1980. Systemet vi først kørte var UNIX 6th edition i originaludgaven. Jeg fik lov til at have en flytbar RK05-disk med 2,5 MB som jeg kunne køre systemet fra. Det var godt nok spændende! Jeg tror jeg nærmest blev forelsket i systemet, og kunne se nogen meget store muligheder i det. Jeg kunne også se at det havde et potentiale for instituttet som erstatning for at de studerende skulle køre på UNIVAC mainframen på RECKU, og at hvis det skulle være tilfældet, ja så måtte jeg involvere nogen flere studerende til at drifte systemet. Jeg kunne ikke klare det alene. Så jeg begyndte at holde foredrag om det og fortælle om det til alle der gad høre på mig, og jeg lokkede de mere ivrige og nørdede med at de kunne få root-adgangskoden. 8. april 1980 lavede jeg et opslag om at nu ville vi køre UNIX i regelmæssig drift - og studerende og lærere kunne få en konto på systemet. Jeg fik lov til at bruge den store disk på 40 MB til at køre drift. Efterfølgende fik jeg stiftet en brugergruppe på DIKU kaldet DIKUNIX, hvor vi jævnligt diskuterede driften af UNIX og diskuterede udvikling af nye programmer samt tilretning af programmer, fx så de kunne skrive pænt ud på de printere vi havde. DIKU havde på det tidspunkt alt for få lærere, og kun 2 personer til drift af maskiner, så de studerende måtte tage sagen i deres egen hånd hvis de ville have noget til at ske.
Der var kommet et nyt system UNIX v7, men det krævede 128 kilo ord a 16 bit, og det havde vi ikke på det system, vi havde fået lov at bruge til UNIX-drift. Vi havde kun 112 K ord (= 224 KB). Men der var nogen skotter fra Heriott-Watt universitetet der havde lavet en neddroslet udgave af V7, og dette bånd fik jeg fat på. Jeg tror det har været engang i løbet af 1980 at vi skiftede til V7. V7 havde bourne shell, havde make, og var skrevet næsten helt i C, og er vel en af milepælene i udviklingen af den moderne UNIX. I 1981 fik vi udbygget PDP/11-45 B-systemet til at have fuldt lager 128 KW (dvs 256 KB), og vi havde så et nogenlunde flerbrugersystem med en ca 10 VT52 terminaler tilsluttet. Jeg havde efterhånden også gjort mine hoser grønne hos DIKUs maskinudvalg og fik en 8-timers stilling hos dem, som også blev brugt til at købe andet udstyr hjem, bl.a. nye terminaler og printere. I slutningen af 1983 fik DIKU den første større nye maskine i mange år, nemlig en DEC VAX 750. Denne skulle køre 4.2 BSD, og DIKU begyndte at opbygge en edb-afdeling til drift af denne maskine samt tilhørende terminalpark. Dette var et af de afgørende trin for dansk undervisning og forskning væk fra en centralistisk drift på store mainframes, over imod decentral drift. En af de PDP-11/45 systemer som blev brugt til at køre den første UNIX på DIKU, og også den første email-forbindelse, kom i år 2000 på Steno-museet for tekniske videnskaber i Århus.
I det tidlige DKUUG blev ting administreret af formanden (dvs mig) og jeg fik oprettet en særlig telefonlinje på IBT til dette, da det gik noget ud over mit arbejde. Jeg lavede også de første numre af DKUUG-nyt, som blev udskrevet på IBT's laserprinter. Mogens Buhelt var kasserer og overtog mere af det administrative arbejde, og snart kontraktansatte bestyrelsen Mogens Buhelt og senere hans kone Inge Buhelt. Dette blev starten til de lykkelige år i "familiepleje" hos familien Buhelt. Mogens programmerede bla. selv et bogholderiprogram med en del avancerede faciliteter omkring budgetoverholdelse. Foreningen voksede, og nettet voksede og det blev efterhånden for meget for Buhelterne, så i 1993 blev administrationen overdraget til Symbion, ved bla. Jette Balslev og Finn Hammer. Men det var som om indsigten hos Symbion i foreningens ånd ikke var så stor, og Symbion opsagde aftalen, hvorefter vi ansatte Lene Grosbøl som sekretariatsleder ca 1994. I 1996 solgte DKUUG DKnet, og i 1997 ansatte vi Bo Folkmann som direktør og Hanne Schmidt (nu Vilmann) som sekretær, samt en person som bladredaktør og en halvtids programmør, de sidste stillinger har været besat af forskellige. I 2000 fratrådte Bo Folkmann direktørstillingen, og Stig W. Jensen blev direktør-konsulent frem til 2001, hvor denne stilling blev nedlagt sammen med blad-redaktørstillingen og programmørstillingen, så foreningens budget kunne holdes i sorte tal. Hanne Vilmann er nu den eneste ansatte, og hun klarer nu med bravour på fænomenal vis alle arbejdsopgaverne i DKUUG.
Det er nemt for medlemmer at involvere sig i et udvalg, de kan bare melde sig ind (undtaget ADM og IPOL), og hvert udvalg har selvstændig økonomi med et årsbudget for indtægter og udgifter, som udvalget i fællesskab bestyrer. Udover nem vej til indflydelse for medlemmerne har foreningen en lang tradition for at behandle de aktive godt med fri mad til udvalgsmøderne, og iøvrigt er DKUUG kendt for at servere mange og gode kager. Det skal være sjovt og hyggeligt at bruge sin tid på at arbejde for foreningens bedste. På denne måde har vi haft en ca 30-50 aktive medlemmer gennem årene i udvalgene. For tiden er udvalgene gået noget i dvale, men der er stadig (2004) en ca 20 aktive i STD, ca 10 i NET og ca 7 i BLD-udvalget.
Myanne Olesen stod for et andet organisatiorisk tiltag for at aktivere medlemmer med FORA-udvalget og FORA-tanken. Dette gik ud på at DKUUG skulle være en paraply-organisation for en række beslægtede foreninger. Bla. alle Linux-brugergrupperne samt også Suns brugergruppe Dansug, folk der drev lokale bolignet (IT-viceværterne) kvindelige computerbrugere (SILD), Netware brugergruppen, De kommercielle linux-interessenter KLID, og DSDM-gruppen. Dette fik aktiveret mange folk i de forskellige grupper, men aktiviteterne døde noget ud, og forankringen i foreningen blev aldrig god, man rekrutterede ikke folk fra FORA-grupperne til bestyrelsen, og FORA-grupperne fik ikke nogen større støtte, fx i form af et budget, fra foreningen. FORA-medlemsskabet baserede sig på at hver forening tegnede et organisationsmedlemsskab i DKUUG, og man lavede en særlig konstruktion omkring Linux-brugergrupperne ved at DKUUG selv betalte for medlemsskabet. Dette var dog uholdbart at betale for sine egne medlemskaber, og ordningen blev ophævet vistnok i 2001. Men DKUUG har beholdt den gode forbindelse bl.a. til SSLUG og BSD-DK bl.a ved at lave større arrangementer sammen. FORA-tanken fandt mindre tilslutning i bestyrelsen efter at Myanne Olesen forlod formandsposten, og Gitte d'Arcy forlod bestyrelsen - hvorefter den efterfølgende bestyrelse har fremmet en linje som ren UNIX-forening.
Et lignende tiltag er interessegrupperne, hvor alle medlemmer i interessegruppen skulle være medlem af DKUUG. Dette eksisterer stadigvæk, med KLID som vist den eneste eksisterende gruppe, men forankringen har lidt af de samme skavanker som for de eksterne FORA-grrupper. Dog besluttede generalforsamlingen i 2003 at interessegrupper nu behandles i Klub-udvalget med tilhørende budget, så der nu er lidt organisatorisk sammenhæng i dette.
I 1985 syntes vi i bestyrelsen at der manglede en god bog om Unix på dansk, og vi begyndte så at oversætte UNIX-bogen af Banahan og Rutter. Vi lavede en gennemgribende omskrivning, og lavede nye afsnit, samt moderniserede den til at omfatte både AT&T-unix og Berkeley UNIX. Bogen blev skrevet i troff, og havde ca 6 fuldstændige omskrivninger før vi var færdige. Resultatet var letlæst, men samtidigt rimeligt dybdegående, og ganske langtidsholdbart af en edb-bog at være, den har solgt i over 13.000 eksemplarer, og sælges faktisk stadig 20 år efter i førende tekniske boglader.
Fra ca 1985 begyndte vi at kalde nettet for DKnet, idet vi var det net der havde .dk-domænet. Den første tid lå zonen for .dk-domænet hos mcvax i Amsterdam, som havde en fast 9600 linje over Atlanten. Der var andre netværk i Danmark, nemlig IBMs EARN/BITNET, DECnet og et nationalt X.400-net, som vi udvekslede post med, men i første omgang var det ikke tiltænkt at de andre skulle have lov at bruge .dk-domænet. Men det ville de jo gerne, og vi lavede så, nok som de første i verden, en aftale om deling af internet topdomænet ".dk", kaldet navneaftalen. Det unikke var at man ikke kunne se hvilket netværk (uucp, EARN, DECnet, X.400) som man var tilsluttet, idet navnet på andet niveau var firmanavnet. I andre lande var dette opdelt i fx com, gov og edu, men den danske løsning dannede skole i mange lande i Europa og resten af verden. I navneaftalen indgik DKnet som en repræsentant for det verdensomspændende Arpanet, som senere kom til at hedde Internet.
Man begyndte at tale om Ethernet og protokoller på dette, og UNI-C fik en statsbevilling til at lave et forskningsnet DENet, som blev sat i gang 1988 i Danmark og der kom internationale forbindelser via Stockholm i 1989. DKnet fik også lov til at komme på dette undervisingsministerielle netværk, idet vi havde mange universiteter incl alle de datalogiske institutter, som alle kørte Unix, samt mange andre forskningsinstitutter som kunder. Dengang så man det som en stor ting at man kunne køre andre protokoller end TCP/IP over Ethernettet, så DKnet kom stadig til at stå som Internettet i Danmark.
UNI-C var dog dem der havde fået pengene til opbygningen af linjerne til nettet, så efterhånden overtog UNI-C de store universitetskunder, og DIKU syntes så i 1992 at de ikke havde brug for DKnet og hellere ville bruge den kontorplads som DKnets folk havde på DIKU til noget andet. Efter nogen overvejelse flyttede vi DKnet til Symbion efteråret 1992, og resten af DKUUG flyttede også hertil året efter.
Fra Symbion fik DKnet egne internationale linjer, og begyndte at sælge rigtig Internet over faste linjer til firmaer, og også telefonopkoblinger til private, incl windows-folk. 1993 oprettede DKUUGs bestyrelse firmaet DKnet som et anpartsselkab da økonomien var ved at blive for stor ifht. resten af foreningens økonomi, og man ønskede at køre nettet mere forretningsmæssigt. 15. februar 1996 solgte vi så DKnet og .dk-domænet til Tele Danmark, da det var blevet rigtigt stort (syntes vi dengang) og vi ikke kunne overskue den økonomiske udbygning der nok skulle til. Jeg synes heller ikke det var sjovt længere, nettet var nærmest som at sælge vaskepulver, og jeg var blevet kørt ud på et sidespor teknisk ifht. nettet.
I 1995 var DKUUG med i EUs MAITS-projekt, der gik ud på at udvikle og standardisere lokaliseringsstøtte (herunder støtte for dansk) af Internettet. MAITS-projektet blev afsluttet før tid af kommisionen, der blandede sig meget i projektet. Et problem var bl.a. at vi ville bruge gcc og lave ændringer til glibc, her var GPL et stort problem for kommissionen, idet kommercielle firmaer ikke bare kunne videreudvikle på denne kode uden at skulle frigive koden igen. Resultater fra DKUUGs side var bla. deltagelse i udarbejdelse af Internettets tegnsætspolitik i RFC 2130, en ny standard for localer ISO TR 14652 og det internationale kulturelle register ISO 15897, og vi fik også indlagt støtte for meget af dette i glibc.
DKUUG var også involveret i et projekt med Dansk Standard, "testpunktet" hvor man kunne afprøve om ens mail opfyldte MIME-standarden med æøå.
DKUUG har også formidlet samarbejde mellem standardiseringsorganisationer, således at man nu kan deltage direkte som dansk repræsentant i udviklingen af POSIX, C og C++ (før var det amerikanerne der udviklede standarden), og vi har fået lavet udviklingen af disse standarder om til at ske i et samarbejde med ISO, hvor det før var ISO der godkendte standarder udviklet andetsteds.
DKUUG har lavet mange emaillister til ISOs standardiseringsgrupper og andre siden 1990, samt web til de samme grupper. I mange år har DKUUG været hjemsted for den officielle standardisering af POSIX, C, C++, internationalisering, Ada, Lisp, 10646 og andre tegnsæt, plus en del andet.
Jeg var formand fra foreningens start i 1983 til 2. juni 1997, hvor Kim Biel og et flertal af bestyrelsen beskyldte mig for at forsøge at begunstige mig selv på bekostning af foreningen. Jeg havde godt kunnet se at der kunne være en sådan problematik, og derfor havde jeg før indgåelsen af aftalen med EU givet bestyrelsen en garanti på at ville dække eventuelle økonomiske tab som foreningen kunne komme til at lide i forbindelse med MAITS-projektet. Mine argumenter vakte dog ikke gehør på generalforsamlingen, og jeg tror at årsagen til at jeg blev væltet var at flertallet af bestyrelsen var imod mig, og fortalte hvor meget de mente de arbejdede for foreningen. Tjoe... Nu er de fleste fra den bestyrelse ude af foreningen, mens jeg stadig er tilbage og da laver et aktivt stykke arbejde. Sådan er der jo så meget. Jeg tror stadig at den egentlige årsag til konflikten var at et flertal i bestyrelsen ville af med UNIX-linjen og bruge de nys erhvervede 20 mill kr til at omdanne DKUUG til noget der lignede Dansk Dataforening (det skulle hedde Open IT).
Kim Biel-Nielsen blev derefter formand. Men han kom i konflikt med resten af bestyrelsen grundet en ansættelse af hans datter i sekretariatet. Kim Biel var også ansvarlig for overflytningen af vores europæiske moderforening EurOpens formue. Efter en del juridisk tovtrækkeri omkring tabet af denne formue, fik DKUUG i år ???? et forlig på plads. Diskussionerne i bestyrelsen omkring tabet af EurOpens formue, betød at Kim Biel ikke genopstillede til generalforsamlingen i november 1999.
Myanne Olesen blev derfor ny formand november 1999. Hun ville fremme FORA-tankerne, og der blev lavet en strategidiskussion som udmøntedes i en strategiplan i 2000. Det gik bla ud på at gøre foreningen meget bredere end blot UNIX. Bla. blev en stofpose til marketingsformål (ÆØÅ-posen) forbudt fordi foreningens officielle navn "Dansk Unix-system Bruger Gruppe" stod på posen, og Unix-navnet blev udrenset af det meste materiale man havde. På generalforsamlingen november 2000 foreslog bestyrelsen så at foreningen skulle skifte navn til "Open IT". Dette forslag faldt med stemmerne 5 for og 8 imod. Iøvrigt blev budget 2001 ikke vedtaget, idet det viste et underskud på omkring en halv million, og der var siden 1996 akkumuleret et underskud på ca 6 mill kr, mest pga personaleforøgelse.
Diskussionerne om navneændring mv fortsatte i den nyvalgte bestyrelse, der bla. havde fået nye medlemmer i Ole Tange, Hans Schou og Claus Sørensen, alle med rødder i Linux-brugergrupper. Myanne Olesen og kassereren Gitte d'Arcy kom da i mindretal omkring deres fornyelsesproces, og valgte at gå. Samtidigt blev et tredje bestyrelsesmedlem alvorligt syg (kredsløbsproblemer) og udtrådte også, mens et fjerde medlem også valgte at trække sig. Dette blev i pressen udlagt som at bestyrelsen var splittet lige over. Reelt var det også et brud med "Open IT" linjen og en tilbagevenden til den tidligere Unix-linje. Ulf Nielsen blev formand. Han og den resterende bestyrelse fik gennemført en hestekur i foreningen, så budgettet kunne balancere. Dette betød afvikling af direktør-konsulent, og bladredaktør og edb-medhjælper forsvandt også.
En morale, jeg kan læse ud af dette, er at det betyder meget hvem der sidder i bestyrelsen. En formand kan ikke uden at have et flertal bag sig i bestyrelsen, lave større ting - hverken gode eller dårlige.