Det danske tognet er nedslidt og udfordret. Med nogle tiltag kan vi ellers komme på rette vej og forvandle togene til et konkurrencedygtigt, hurtigere alternativ til bil, fly og cykler, skriver Keld Simonsen, bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik i dette debatindlæg.
Transportministeriet har for nyligt udgivet en statusrapport for jernbanen i Danmark.
Konklusionen er, at jernbanen har været misligholdt i flere årtier på grund af flere årtiers mangelfulde investeringer.
»Den danske jernbane fremstår derfor i dag som en af de teknologisk mest tilbagestående jernbaner i forhold til sammenlignelige lande. Det gælder for eksempel graden af elektrificering, hastighed på banestrækningerne og signal-anlæggenes teknologi og alder,« lyder det i rapportens resume.
Det bemærkes dog samtidig, at med igangværende initiativer er vi på rette vej. Læg hertil at den teknologiske udvikling inden for togmateriel går i retning af hurtigere tog og bl.a. batteritog, hvilket kan være til fordel for både klimaet og de mange jernbanestrækninger i Danmark, hvor der stadig mangler elektrificering. Læs også: Bilbranche: Forbud mod fossile biler kan få den modsatte effekt
Situationen forbliver ikke desto mindre: Sammenholder vi den danske tog infrastruktur med andre lande i og udenfor Europa, er vi langt bagefter ? også efter gennemførelsen af planerne for bedre togtrafik herhjemme. 80 procent vil foretrække tog
Vores tog kører højst 250 kilometer i timen og har ikke planer om mere ifølge Transportminister Benny Engelbrecht. Resten af Europa og verden kører til sammenligning 320 kilometer i timen eller mere.
Forskellen i farten er vigtig, når det gælder om, at øge folks lyst til at fravælge fly eller bil til fordel for tog. For med toge, der kører 320 kilometer i timen, vil vi kunne eliminere flytrafikken indenrigs og til det nærmeste udland. Dermed vil vi spare mere end 600.000 ton CO2 årligt.
Kan destinationer nås på under 2 timer med tog, viser undersøgelser, at 80 procent af passagererne vil foretrække dette. 50 procent ved en togrejse på under 3 timer.
CO2e-reduktionen vil være betragtelig, for et mellemklasse fly forbruger med cirka en times flyvning 18 ton CO2e.
Tæller indenrigs fly fuldt med begge veje og udenrigs kun den ene vej, giver det cirka 600.000 ton CO2e indenrigs og 820.000 ton CO2e inklusiv halv udenrigs-trafik givet, at danske, norske og svenske tog kører på næsten fossilfri el.
Og vi kan nå ligefrem op på yderligere CO2e-reduktioner og flere penge i statskassen med et simpelt indgreb. Frankrig har allerede vist vejen. Stop for offentlige subsidier til fly-transport, når der er tale om indenrigsstrækninger, som kan klares på under tre timer med tog.
Den nuværende ordning, hvor staten betaler for tomme sæder i flyene eksempelvis Bornholm-Kbh er derfor både samfundsøkonomisk og CO2e-mæssigt helt hen i vejret. 100 km/t langsommere end i andre regioner
Danmark sakker desværre også bagud i den regionale togtrafik. Vi kører cirka 100 kilometer i timen på mange af vores regionalbaner, hvor den nærmeste omegn, Skåne og Gøteborg kører eller vil køre 200 kilometer i timen.
Og hvad er vores transportministeriums bud på en løsning? Jo, det nye vidunder fra transportministeriet er, at vi skal betale for indførslen af Bus Rapid Transit (BRT). Et busbaseret kollektivtransportsystem, populært også kaldet for tog på gummihjul. Læs også: Hovedstaden vil teste brintbusser for 1 krone
BRT kører 80 kilometer i timen. Måske 100 kilometer i timen. Med den løsning viser ministeriet, at der ikke er fokus på miljøet.
Politikerne vil med BRT investere i forurenende og trængselsskabende vejtrafik, og ikke i konkurrencedygtig kollektiv togtrafik, der er hurtigere end biler og cykler og fly. Folk dør ellers i tusindvis i Danmark af forurening og støj fra biler. Lær af svenskernes investeringer
En af de største toginvesteringer er i metroen i København, hvor der investeres over 50 milliarder kroner.
Det lyder måske af meget umiddelbart, men i Sverige derimod planlægger man toginfrastruktur til 320 kilometer i timen på strækningerne Stockholm-Jönköping, Jönköping-Göteborg og Jönköping-København. Det vil koste omkring 165 milliarder kroner.
Til gengæld skal investeringen nedbringe rejsetiden Stockholm-Göteborg og Stockholm-København fra omkring tre timer til lidt over to timer, og dermed gøre toget konkurrencedygtigt med flyet.
I Göteborg og Skåne er man allerede langt fremme med at opgradere lokaltrafikken til 200 kilometer i timen, som kan gøre toget konkurrencedygtigt med bilen.
Gøres det rigtigt, vil tog med 200 kilometer i timen være meget konkurrencedygtigt med biler, der højest må køre 130 kilometer i timen på motorvejen og 50 kilometer i timen i byen. Tvivler på transportministeren
Mens resten af verden valfarter til os for at se på vores cykelløsninger, investerer vi nærmest ingenting i kombinationen af cykler og tog.
Vi vil investere i førerløse S-tog uden stiv køreplan og uden garanteret gratis cykelmedtagning. Det vil medføre længere rejsetider og passagertab.
Man burde tage ved lære af den store succes, den gratis cykelmedtagning har været i S-tog og regionaltog og indføre det overalt i dansk togtrafik. En kombination af hurtige tog og cykler vil være et meget konkurrencedygtigt og bæredygtigt alternativ til bilen.
Potentialet kan kun realiseres ved at gøre cykelmedtagningen gratis, for ellers bruges kombinationsmuligheden praktisk talt ikke. Den øgede passagermængde har vist sig snildt at kunne betale for ekstraudgifter til en sådan gratis cykelmedtagningsordning.
Da togdriften har så stor betydning for klimaet, bør der være et klimamæssigt regnskab for det. Alle nye tiltag bør evalueres klimamæssigt, blandt andet CO2-, passager- og rejsetidsmæssigt.
Transportministeriets manglende fokus på konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik gør, at de ikke lever op til deres klimamæssige mission på transportområdet, som derfor bør overføres til et andet ministerium.