Debat:
af: Keld Simonsen, Trafikøkonom og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik
4. sep. 2020 kl. 04.00
Hurtigere tog er en forudsætning, hvis væksten i fly- og biltrafik og dermed trafikskabte CO2e-udledninger skal reduceres. Heldigvis er løsningerne kendte og skal reelt blot implementeres, skriver Keld Simonsen, trafikøkonom og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik, i dette debatindlæg.
Om kort tid tager politikerne hul på diskussionerne om transportområdet som led i anden del af regeringens klimahandlingsplan. Her er der desværre nok at tage fat på.
Indenrigsflyvningen er steget det seneste årti, og flere sætter sig bag rattet i bil nr. et eller to.
Antallet af familier med rådighed over flere biler oppe på 525.400 mod 377.900 familier for ti år siden. Det svarer i dag til, at 17,2 pct. af alle familier råder over flere biler.
Læs også: V-rådmand vil give elbiler fordele i trafikken i Aarhus
Fordi bilerne er flere og større er klimabelastningen tilsvarende mere skadelig. Det gennemsnitlige udslip af CO2 fra de nye fossildrevne biler lå i første halvår 2019 på 116,6 gram/km. Det er 5,6 procent større end niveauet i første halvår 2018.
Det er de dårligere nyheder.
Den gode nyhed er, at der er masser af muligheder for at gøre togdriften både bedre og hurtigere.
Særligt tre ting presser sig på.
1. Opgradering af banenormer
Vores tog kører højst 250 kilometer i timen og farten er vigtig, når det gælder om at øge folks lyst til at fravælge fly eller bil til fordel for tog.
Fjerntog i Danmark kan faktisk opgraderes til 300 kilometer i timen rimelig nemt. Det kræver dog, at banenormerne opgraderes.
Eksempelvis er strækningerne Odense-Fredericia, Fredericia-Århus og syd for Ålborg anlagt med option for 300 kilometer i timen.
Strækningerne København-Hamborg og København-Gøteborg og København-Stockholm kan tilmed køres med udenlandske tog, SJ eller DB eller med opgraderede DSB-tog.
Når det gælder opgraderingen af regionaltogene, er det sværere, men stadig muligt med forbedringer. Her der i øjeblikket tale om dieseltog. De må højst køre 120 kilometer i timen ved ubevogtede overskæringer.
Togfonden anbefaler elektrificering og hastighedsopgradering af regionaltog blandt andet i Jylland. Kombineret med hurtigtog, intercity-agtige tog i timedrift kan man ifølge mine beregninger cirka halvere rejsetiden. Transportministeriet kommer med en plan for det medio 2020, det er snart!
Movia har planlagt hurtigtog på hele Sjælland, men man skal nok passe på med at indskrænke den almindelige drift på stoptog, fordi det kan skabe massiv modstand fra kunderne.
Hvis man kombinerer hurtigtog med hastighedsopgraderinger og samme stoptogs-drift, bliver alle vel glade.
Timedrift med hurtigtog på ensporede baner og med batteritog, og gemnnemkørende til større byer, eksempelvis København, kan nok skabe mange passagerer.
2. Cykelstationsnærhed
Princippet om cykelstationsnærhed er et lignende princip som (gang)stationsnærhedsprincippet, hvor man regner med højst otte minutters afstand til stationen.
Med cykel giver det cirka 2500 meter, hvor gang giver en afstand på 600 meter. Dette giver en optimal stationsafstand på henholdsvis 5000 meter eller 1200 meter, og cykelstationsnærhedsprincippet kan kombineres med cykelmedtagning,
For et princip om cykelstationsnærhed, det vil sige højest otte min på cykel eller 2,5 km til nærmeste station i pendlertrafik, vil kunne give en gennemsnitsfart på cirka 100 km/t, hvilket er ganske konkurrencedygtigt med bilen og elcyklen i byen.
Dette er realiseret på regionalstrækningen Roskilde-København. Dette kræver en maxfart på 160-200 km/t, som det ses på Roskilde-København.
3. Og så skal vi ikke glemme...togene
Materiellet kan være nye tog som i Skåne og Gøteborg, eller Øresundstog eller nyindkøbte DSB tog eller samarbejde med udenlandske operatører, som ved Øresundstrafikken.
Mulighederne er der.